Controller med drive, læringslyst og hands-on tilgang til grøn vækstvirksomhed
Har du lyst til at kickstarte din karriere inden for økonomi og controlling? Er du typen, der kan fordybe dig i Excel, elsker at lære nye ting og finder motivation i at udvikle dig fagligt? Så har vi en spændende mulighed til dig hos PowerFuel A/S!
Vi søger en udviklingsorienteret og måske nyuddannet Controller, som brænder for økonomi og ønsker at være en del af en virksomhed, hvor der er plads til udvikling, ambitioner og ansvar – og hvor vi sammen arbejder for grønnere energiløsninger.
Hos PowerFuel får du mulighed for at vokse
Selvom vi har travlt, tager vi os tid til hinanden, og vi lærer gerne fra os. Du bliver en del af et lille team, hvor du får lov til at prøve ting af, udvikle dig og stille spørgsmål — og hvor vi hjælper hinanden i mål. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du kommer med motivation, struktur og lyst til at lære.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Bogføring, debitor/kreditor og løbende afstemninger
- Udarbejdelse og udvikling af rapporter og statistikker
- Likviditetsopfølgning
- Deltagelse i måneds- og årsafslutning
- Momsafstemning og indberetning (oplæring gives)
- Udarbejdelse og opfølgning på business cases
- Ad hoc-opgaver inden for økonomi, data og analyse
Opgaverne tilpasses din erfaring – og udvikles i takt med dine kompetencer.
Hvem er du?
- Du er nyuddannet eller har op til et par års erfaring fra fx studiejob, traineeforløb eller en juniorrolle
- Du har en relevant uddannelse, fx Financial Controller, HA, HD(R), cand.merc. eller lignende, alternativt er du revisor og ønsker at komme over på den anden side af bordet
- Du synes Excel er et stærkt værktøj — og du har lyst til at blive endnu bedre
- Du er struktureret, nysgerrig og tager ansvar for dine opgaver
- Du trives i et miljø, hvor du både har faste rutineopgaver og mulighed for at dykke ned i analyser
- Du vil gerne være en del af et team, hvor tonen er uformel, og der altid er plads til humor
Vi tilbyder dig:
- En rolle med gode udviklingsmuligheder — både fagligt og personligt
- Tæt sparring med erfarne kolleger, der gerne deler ud af deres viden
- Frihed under ansvar og mulighed for hurtigt at få indflydelse
- En dynamisk hverdag i en vækstvirksomhed med stærk entreprenørånd
- Frokostordning og moderne kontorfaciliteter tæt på Ørestad metro
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder for at gøre fremtiden grønnere
Hvem er PowerFuel?
PowerFuel er en dansk virksomhed i vækst, der arbejder med grøn energiinfrastruktur og fleksible systemydelser til det nordiske elnet. Vi er en del af et energihus sammen med Velkommen A/S og Nettopower — og i vores administration er vi ca. 20 medarbejdere med stærkt fællesskab og korte beslutningsveje.
Ansøgning
Accountor håndterer rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR- & rekrutteringskonsulent Stig Bülow på tlf. 81102921.
Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse hurtigst muligt — men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat.
Power Fuel