Kreditorbogholder til MATAS A/S i Allerød

 

Har du erfaring med bogholderi indenfor detailbranchen? Har du sans for detaljer og kan du bevare overblikket? Motiveres du af at være en del af et større team med faglig sparring? Så er det måske dig, vi søger!

Til MATAS A/S i Allerød søges en kreditorbogholder, der motiveres af udvikling, ansvar og en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Det er vigtigt, at du har lyst til at lære og være en del af en forretning i konstant bevægelse.

Om MATAS-koncernen

Matas-koncernen er et af Danmarks mest kendte og velrenommerede brands. Koncernen er børsnoteret med godt 2.500 ansatte, hvor hovedparten er ansat i en af koncernens 263 Matas-butikker, og omkring 400 ansatte på HQ. I sommeren 2023 opkøbte Matas det nordiske firma KICKS, og er i en rivende udvikling.

Om stillingen

Som kreditorbogholder vil du referere til en teamleder og indgå i et team på 11 medarbejdere. Du får en vigtig rolle i afdelingen og vil bidrage til effektiv håndtering af varefakturaer. Du får en udadvendt rolle med en bred kontaktflade såvel intern som ekstern. Der er gode udviklingsmuligheder i takt med, at virksomheden vokser og nye processer og systemer kommer til.

Vi behandler fakturaer fra både Matas og Kicks selskaber i hele Norden.

Dine ansvarsområder

  • Leverandøroprettelser: Sikre detaljer i kontrakten bliver tastet korrekt ind i varematch-systemet.
  • Varefakturabehandling: Modtagelse, verificering og registrering af fakturaer fra leverandører.
  • Håndtering af pris og antals difference: Samarbejde med interne kategoriansvarlige og lageret.
  • Håndtering af lagertransaktioner: Herunder returnering af varer samt svind.
  • Afstemninger
  • Deltagelse i årsafslutning
  • Skabe og udvikle gode relationer med leverandører

Indenfor de næste par år vil varematchen skifte over til et nyt AP-system, som vil blive implementeret i løbet af i år for de indirekte omkostninger.

Din profil

Som person er du imødekommende og god til at kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt, men trives også med teamwork og sparring. Du er ansvarsfuld, pligtopfyldende og tager ejerskab for dine opgaver. Du er omhyggelig, har et vågent øje og forholder dig til detaljerne, der kan opstå på varefakturaer.

Du er typen, der...

  • Motiveres af forandringer. Du er nysgerrig, har et stort gå-på-mod og en positiv indstilling til tingene. Du har lyst til at sætte dit aftryk og være med til at udvikle både processer og din egen rolle.

Mere om dig:

  • Regnskabsuddannet og har en god regnskabsforståelse.
  • Erfaring inden for varematch (3-vejs match) og kreditorbogholderi.
  • Fortrolig med ERP-systemer, gerne erfaring med AX, Dynamics 365 og Navision samt Excel.
  • Øje for automatisering og brug af AI på sigt.
  • Stærke analytiske evner samt har et detektiv-gen.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Dansk og engelsk i skrift og tale – andre nordiske sprogkompetencer er altid godt.

Virksomheden tilbyder

En spændende stilling i et engageret og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til et godt grin, hvor medarbejderne sætter en ære i at levere et godt resultat. Virksomheden er professionel og ambitiøs. Der er fokus på udvikling, selvstændighed samt frihed under ansvar. Virksomheden tilbyder også en god frokostordning, massageordning, rabataftaler og sundhedsforsikring. Herudover er der gode parkeringsmuligheder, fredagsbar, sjove events m.m.

 

Ansøgning
Vi gennemgår ansøgninger løbende. Upload dit CV via nedenstående link.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Senior HR –og Rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666) hos Accountor, som varetager rekrutteringen for MATAS. Vi ser frem til at høre fra dig.

MATAS A/S

Sted: Rørmosevej 1, 3450 Allerød
Logo

Kreditorbogholder til MATAS A/S i Allerød

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!