Allround bogholder til Michael Skolen i Herlev
Er du på udkig efter en stilling, hvor du kan gøre en stor forskel for mange? Og trives du med en bred kontaktflade, som omfatter skoleledelse, lærere og forældre? Så har vi jobbet til dig hos Michael Skolen i Herlev.
Om Michael Skolen
Michael Skolen er en friskole i Herlev med vuggestuen, børnehave, grundskole og en hf-afdeling. Skolen har omkring 350 elever og 50 børn i børnehaven. Skolen har et godt arbejdsmiljø, en uformel og tryg omgangstone samt et værdigrundlag, som er baseret på Rudolf Steiners pædagogisk praksis. Der lægges stor vægt på udvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer og skabe et sundt og trygt læringsmiljø for eleverne – herunder et tillidsfuldt samarbejde med forældre og kolleger.
Michael Skolen søger en erfaren bogholder, som selvstændigt kan varetage den daglige drift af virksomhedens regnskabsfunktion Det ligger dig naturligt at samarbejde tæt med dine kolleger. Skolen vægter et stærkt fællesskab, godt samarbejde og vidensdeling højt.
Om stillingen
Du får en bred vifte af opgaver indenfor bogholderi og regnskab samt administrative opgaver. Med reference til rektoren vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Debitor-/kreditorstyring
- Bogføring
- Fakturering (forældreopkrævning)
- Refusioner fra stat og kommuner
- Betalinger
- Afstemninger
- Lønadministration
- Rapportering
- Budgetlægning
- Indberetninger samt klargøring af årsregnskab
- Diverse administrative opgaver, der understøtter den daglige drift
Udover bogholderifunktionen vil du også deltage i andre kontoropgaver såsom telefonbesvarelse, elevadministration samt servicere elever, forældre og kolleger. Derudover vil du deltage i månedlige administrations- og økonomiudvalgsmøder.
Din person
Som person er du imødekommende, empatisk og god til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrupper. Du er ansvarsfuld, pligtopfyldende og tager ejerskab for dine opgaver. Du arbejder selvstændigt og struktureret uden at gå på kompromis på kvaliteten og med blik på optimering. Du trives med mange bolde i luften og en bred kontaktflade.
Mere om dig
Vi forventer, at du har solid erfaring med bogholderi og regnskab – gerne fra skoleverdenen og personaleadministration, men ikke et krav.
Du får en grundig introduktion og overlevering, så du hurtigt kan finde dig til rette.
Du er én, der har lyst til at sætte dit aftryk og naturligt tager initiativ til at komme med idéer og forslag, der kan forbedre vores processer.
Du tilbydes
- En bred stilling, hvor du bliver en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og uformel omgangstone som følge af en flad organisation
- Arbejdstiden er 37 timer/uge inkl. frokost
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale
- Pensionsordning
- 5 ugers ferie og 5 feriefridage
Ansøgningsproces
Er du interesseret i stillingen, så søg jobbet ved at sende dit CV til os på linket herunder. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666) hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Michael Skolen.