Kreditorbogholder til spændende virksomhed nord for Lyngby
Erfaren kreditorbogholder søges til international virksomhed i vækst
Har du erfaring med kreditorbogholderi? Har du sans for detaljen og kan du besvare overblikket? Motiveres du af at være en del at et større team med faglig sparring og vidensdeling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Til en ambitiøs og dynamisk virksomhed søger vi en erfaren kreditorbogholder, som motiveres af ansvar, variation i opgaverne og muligheden for at være en del af en organisation i vækst.
Om stillingen
Du bliver en del af et større kreditor-team og refererer til teamlederen. Sammen har I fokus på effektiv og korrekt kreditorstyring. Du får en central rolle i håndteringen af leverandørfakturaer og bidrager aktivt til optimering af processer – særligt i takt med at virksomheden vokser, og nye systemer implementeres. Inden for det kommende år vil AP-systemet blive udskiftet, og du får mulighed for at spille en aktiv rolle i denne overgang.
Dine primære ansvarsområder
- Oprettelse og vedligeholdelse af leverandører
- Håndtering og bogføring af leverandørfakturaer
- Afklaring af pris- og mængdedifferencer
- Lagertransaktioner, herunder returvarer og svind
- Afstemninger
- Deltagelse i måneds- og årsafslutning
- Opbygning og vedligeholdelse af gode leverandørrelationer
- Intercompany-posteringer
Din profil
Du er imødekommende, kommunikativ og samarbejdsorienteret. Du arbejder selvstændigt og tager naturligt ejerskab for dine opgaver, men trives også i et team, hvor videndeling og sparring er en del af hverdagen. Du er struktureret, detaljeorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten.
Du motiveres af forandringer, er nysgerrig af natur og har en positiv og løsningsorienteret tilgang. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og har interesse for både opgaver og kolleger.
Vi forestiller os, at du
- Har en regnskabsuddannelse og en solid regnskabsforståelse
- Har erfaring med kreditorbogholderi – gerne også varematch
- Er fortrolig med ERP-systemer, gerne AX, Dynamics 365 eller Navision samt Excel
- Er analytisk stærk og trives med fejlsøgning og problemløsning
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale (andre nordiske sprog er en fordel)
Virksomheden tilbyder
En spændende stilling i et professionelt, uformelt og engageret arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til både faglighed og humor. Der er fokus på udvikling, selvstændighed og frihed under ansvar.
Derudover tilbydes bl.a. frokostordning, massageordning, sundhedsforsikring, rabataftaler, gode parkeringsforhold, fredagsbar og sociale arrangementer.
Ansøgningsproces
Accountor er rekrutteringspartner på stillingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Corinne Frey på telefon 30 70 06 66.