Lønbogholder til Grønbech & Sønner i Skovlunde

 

Lønbogholder med ansvar og indflydelse – bliv en del af Grønbech

Vil du have en rolle, hvor du ikke bare kører løn – men skaber overblik, struktur og smartere processer?
Hos Grønbech får du frihed under ansvar, faglig sparring og mulighed for at optimere arbejdsgange og sætte dit præg.

Efter flere opkøb er de vokset i både størrelse og kompleksitet, hvilket stiller nye og spændende krav til økonomifunktionen. Du bliver en del af et kompetent team på fem medarbejdere, der refererer til økonomichefen og understøtter mere end 100 kollegaer fordelt på fem kontorer og fire juridiske enheder.

De er ambitiøse og bygger videre på en mere end 200 år lang historie, hvor de har udviklet sig solidt og bæredygtigt – i et tempo, der sikrer balance. Selvom de har dybe rødder, arbejder de med moderne metoder og et klart fokus på at arbejde smartere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Lønbehandling for ca. 100 medarbejdere, hvoraf de ca. 50 er timelønnede
  • Lønafstemninger og bogføring, lønreguleringer, ferie- og fraværssaldi samt håndtering af bruttolønsordninger
  • Tæt samarbejde med HR-chefen omkring opdatering af medarbejderdata i relevante systemer, håndtering af barselsregistrering, lønrefusioner samt til- og frameldinger til pensions- og sundhedsordninger m.v.

Virksomheden benytter følgende systemer; økonomisystem (IFS), lønsystem (Salary) og HR-system (Emply)

Din erfaring og dit mindset

Vi leder efter dig, der har solid erfaring med lønadministration, trives med administrative opgaver og kommer fra en større virksomhed. Du er nysgerrig på systemer, arbejdsgange og motiveres af at skabe orden og forbedringer. Du arbejder struktureret, er analytisk og detaljeorienteret – samtidig er du positiv og serviceminded. Sidst men ikke mindst behersker du dansk i skrift og tale.  

De tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, hvor du blander praktisk lønbogholderi med faglig og teknisk udvikling
  • Grundig oplæring og støtte fra erfarne kolleger
  • Et behageligt og hyggeligt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. De har frokostordning, fælles morgenmad om fredagen og rigtig mange sociale tiltag, så der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af hele virksomheden ved sociale arrangementer
  • Stillingen er på deltid (30 timer/uge) på hovedkontoret i Skovlunde tæt på S-tog og gode parkeringsmuligheder

 

Hvis du finder stillingen interessant, bedes du sende din ansøgning og CV via linket herunder. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR og rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666) hos Accountor Danmark, som varetager rekrutteringen for Grønbech & Sønner A/S.

 

Første ansøgningsdato:

Grønbech & Sønner

Grønbech leverer og servicerer bæredygtige løsninger inden for vand & spildevand, energi, industri, entreprenørmaskiner, stål og metal. Vi er totalleverandør af ventiler, pumper, aktuatorer og doseringsanlæg med egne serviceteams on- og offshore. Vi er 100 medarbejdere med base i København og afdelinger i Vejle, Herrup og Esbjerg og er en del af Grønbech-koncernen med over 1000 medarbejdere og en årlig omsætning på 2,5 mia. DKK. Læs mere på www.gronbech.dk og følg os på LinkedIn.

 

Sted: Meterbuen 27C, 2740 Skovlunde
Logo

Lønbogholder til Grønbech & Sønner i Skovlunde

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!