Engageret og dynamisk Senior Manager til Accountors outsourcing team

Brænder du for ledelse og vil du være med til at drive Accountors vækst? Vi søger en ny leder til vores Outsourcing team? Vores nuværende leder er på vej til nye udfordringer internt i Accountor. Derfor er der nu en spændende mulighed for dig, som elsker ledelse og regnskab og har et stærkt kundefokus.

Hos Accountor er et trygt og udviklende arbejdsmiljø højeste prioritet. Du bliver leder af vores dygtige og dedikerede økonomikonsulenter i Outsourcing Teamet, heriblandt faglige leads   indenfor regnskab og processer. Vi sørger for at du får en grundig onboarding til stillingen.

Med effektive systemer, automatiserede processer og dygtige økonomikonsulenter leverer outsourcing teamet finansielle serviceydelser til et stort antal internationale og danske virksomheder på tværs af brancher. Ansvarlighed er kernen i vores forretning. Det betyder for os fortrolig, ansvarlig databehandling og at sætte mennesker først.

Som leder af teamet får du stor indflydelse på hverdagen, drift og udvikling og du bliver en del af en virksomhed i vækst med dygtige kolleger i Sverige, Finland, Norge, Holland og Ukraine.

Accountor blev i 2024 en del af Aspia Group, hvilket giver os et stort udviklingspotentiale.  Du bliver en del af Accountor Danmarks ledergruppe.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Understøtte et udviklende, motiverende og trygt arbejdsmiljø
  • Ressourceoverblik og opgavefordeling
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Sikre anvendelse af interne systemer, herunder ticket system og Monday til opgavestyring
  • Fakturering og opfølgning på månedsregnskab for afdelingen
  • Opfølgning på kunders DG og forbedringsplaner samt sikring af kundetilfredshed

Din profil
Du har relevant regnskabsmæssig uddannelse som f.eks revisor og en teoretisk baggrund på min. HD-R niveau.  Du har erfaring med ledelse og god feedback fra dine medarbejdere. Du sætter din faglighed i spil sammen med dine god menneskelige kvaliteter og kommunikationsevner. Du er den der ”sætter det optimale hold” på de mange afvekslende opgaver som konsulentteamet løbende får ind. Dine vigtigste kompetencer vil derfor være:

  • Gode kommunikationsevner – behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • En teamorienteret, åben og motiverende personlighed
  • Forandringsparat og udviklingsorienteret 
  • Resultat- og løsningsorienteret
  • serviceminded og vedholdende
  • Struktureret, velorganiseret og kvalitetsbevidst

Accountor Denmark tilbyder dig

  • Høj grad af frihed og fleksibilitet i dit arbejde
  • Et job med stort selvstændigt ansvar og mulighed for medindflydelse samt gode udviklingsmuligheder
  • Lede og indgå i et velfungerende kundeteam hos Accountor samtidig med, at du har daglig kommunikation til kundernes økonomifunktion
  •  
  • Løn efter kvalifikationer, samt pensionsordning, sundhedsforsikring

Ansøgning
Vi gennemgår ansøgninger løbende og du opfordres derfor til at uploade dit CV med kort beskrivelse af din motivation for stillingen via nedenstående link.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Senior HR- og Rekrutteringskonsulent Stig Bülow (+45 81102921).
Vi ser frem til at høre fra dig.
 

Første ansøgningsdato:

Accountor Denmark A/S

Accountor er specialister i outsourcing inden for økonomi og HR. Accountor har 1800 ansatte i 6 lande. I Juli 2024, blev Accountor en del af Aspia Group, og sammen med Aspia er vi nu 3.000 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at lykkes ved at levere forretningsindsigt og rådgivning. Med hjælp fra vores venlige og talentfulde eksperter og moderne teknologi, er vi vores kunders pålidelige partner i alle faser af virksomhedens livscyclus.  Accountor deltager i FN’s Global Compact og følger den principbaserede tilgang til ansvarlig forretning. Vi har kontorer i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Holland og Ukraine. I 2023 havde Accountor Group en omsætning omkring €170 millioner.

Du kommer til at arbejde med frihed under ansvar med stor selvstændighed i planlægningen af dine arbejdsopgaver. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter til og hjælper hinanden. Der er meget fleksibilitet hos os og er du ambitiøs og søger udfordringer, kan du få lov til at prøve kræfter med mere end de vante opgaver på sigt. Der er samtidig rig mulighed for en sund work-life balance. www.accountor.dk

Telefon: +45 44 34 50 00
Sted: Herlev Hovedgade 195C, 2730 Herlev
Logo

Engageret og dynamisk Senior Manager til Accountors outsourcing team

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!