Serviceminded og alsidig Regnskabs- og lønmedarbejder til internt bogholderi hos Accountor i Herlev

Har du erfaring med løn og interesse i bogføring? Vil du være en del af en virksomhed, som er forløbere for fremtiden, hvor udvikling, nysgerrighed og vækst giver os ambitioner om altid at være et skridt foran? Så har vi stillingen til dig.
 

Accountor er specialister i outsourcing indenfor for økonomi og HR. Accountor har 1800 ansatte i 6 lande og i juli 2024, blev Accountor en del af Aspia Group. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter og hjælper hinanden. Du kommer til at arbejde med frihed under ansvar og du planlægger selv dine arbejdsopgaver i forhold til deadlines. Samtidig er der rig mulighed for en sund work-life balance.


Om stillingen
Stillingen er placeret i Accountors interne regnskabsafdeling, som udover dig består af en økonomimedarbejder. Med reference til selskabets finance og IT-manager vil du selvstændigt skulle varetage lønfunktionen for Accountors 3 selskaber, assistance med bogførings-/regnskabsopgaver samt ad-hoc administration. I rollen vil du sidde sammen med økonomimedarbejderen, som du kan sparre med fagligt. Du vil også få en stor kontaktflade til ledelsen og medarbejdere i Accountor samt til Accountors kunder og samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaverne

  • Lønbehandling
  • Hensættelser til feriepengeforpligtelser, flex m.v.
  • Refusioner
  • Rettelser i e-indkomst
  • Bogføring og afstemning af løn
  • Assistance til udarbejdelse lønbudget
  • Fakturering
  • Debitorhåndtering, herunder oprettelse og rykning
  • Besvarelse af henvendelser vedr. debitorfakturaer, kontoudtog m.v.
  • Ad-hoc bogføring (i e-conomic)
  • Administrative opgaver, herunder TimeLog, som er vores tidsregistreringssystem
  • Assistance ifm. migrering til nyt økonomisystem i starten af 2026

Profil
Vi søger en person som er serviceminded, kan håndtere mange bolde og trives med en bred kontaktflade såvel intern som ekstern. Du er ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine opgaver, som du følger til dørs. Du arbejder struktureret, er god til at planlægge din tid og når dine deadlines. Du er grundig, har sans for detaljen uden at gå på kompromis på kvaliteten. Du er resultat-, løsnings- og udviklingsorienteret og ser muligheder fremfor begrænsninger. Sidst men ikke mindst er du en teamplayer, som evner at skabe et godt samarbejde mellem kolleger og andre interesserenter.

Mere om dig

  • Erfaring med lønadministration
  • Kan varetage lettere bogholderiopgaver
  • Har erfaring fra international virksomhed
  • Erfaring fra konsulent- eller servicebranchen vil være en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med e-conomic og Time-Log vil være en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med Zenegy vil være en fordel men ikke et krav
  • Gode excel kundskaber
  • Har gode kommunikationsevner og behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Accountor kan tilbyde dig

  • En selvstændig stilling med stort ansvar og råderum i Nordens førende konsulenthus inden for Økonomi, Løn og HR
  • Du bliver del af en virksomhed, der arbejder professionelt og målrettet samtidig med, at der er plads til at have det sjovt
  • Fleksible arbejdstider
  • En stor grad af fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Personaleforening, herunder en række forskellige sociale arrangementer
  • Årlig teambuilding-dag for alle medarbejdere hos Accountor
  • Fri parkering lige uden for døren

Tiltrædelse
Snarest muligt (vi venter gerne på den helt rigtige)

Ansøgning
Send venligst dit CV via nedenstående link. Du opfordres til at søge snarest, da indkomne ansøgninger behandles løbende.
 
Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt Senior HR- og Rekrutteringskonsulent Stig Bülow +45 81102921.

 

 

 

 

Første ansøgningsdato:

Accountor Denmark A/S

Accountor er specialister i outsourcing inden for økonomi og HR. Accountor har 1800 ansatte i 6 lande. I Juli 2024, blev Accountor en del af Aspia Group, og sammen med Aspia er vi nu 3.000 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at lykkes ved at levere forretningsindsigt og rådgivning. Med hjælp fra vores venlige og talentfulde eksperter og moderne teknologi, er vi vores kunders pålidelige partner i alle faser af virksomhedens livscyclus.  Accountor deltager i FN’s Global Compact og følger den principbaserede tilgang til ansvarlig forretning. Vi har kontorer i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Holland og Ukraine. I 2023 havde Accountor Group en omsætning omkring €170 millioner.

Du kommer til at arbejde med frihed under ansvar med stor selvstændighed i planlægningen af dine arbejdsopgaver. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter til og hjælper hinanden. Der er meget fleksibilitet hos os og er du ambitiøs og søger udfordringer, kan du få lov til at prøve kræfter med mere end de vante opgaver på sigt. Der er samtidig rig mulighed for en sund work-life balance. www.accountor.dk

Telefon: +45 44 34 50 00
Sted: Herlev Hovedgade 195C, 2730 Herlev
Logo

Serviceminded og alsidig Regnskabs- og lønmedarbejder til internt bogholderi hos Accountor i Herlev

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!