Kreditorbogholder til spændende større virksomhed i Nordsjælland

 

Har du erfaring inden for kreditorområdet og sans for detaljer? Kan du bevare overblikket? Og motiveres du af at være en del af et større team med faglig sparring? Så er det måske dig vi søger!

Til en ambitiøs og dynamisk virksomhed i Nordsjælland søger vi flere kreditorbogholdere, der motiveres af udvikling, ansvar og en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Her er plads til både den ambitiøse nyuddannede og den mere erfarne bogholder – vigtigst er, at du har lyst til at lære og være en del af en forretning i konstant bevægelse.

Om stillingen

Som kreditorbogholder vil du indgå i et team på 9 medarbejdere, der alle har fokus på kreditorstyring. Du får en vigtig rolle i afdelingen og vil bidrage til effektiv håndtering af kreditorrelaterede opgaver. Du sikrer, at betalinger behandles præcist og rettidigt samt at virksomhedens finansielle politikker og procedurer overholdes. Du kommer til at arbejde med mange spændende opgaver og udviklingsmulighederne er rigtige gode.

Dine ansvarsområder

  • Oprettelse af leverandører
  • Fakturabehandling på indirekte omkostninger herunder: modtagelse, verificering og registrering af fakturaer fra leverandører
  • Betaling: sikre rettidig og nøjagtig betalinger til leverandører
  • Vedligeholdelse af registreringer: Sikre detaljerede og strukturerede registreringer af alle transaktioner og betalinger
  • Håndtering af rykning fra leverandører
  • Inter-Company posteringer
  • Afstemninger
  • Finansiel rapportering: Udarbejdelse af rapportering om kreditorstatus ved månedsafslutning
  • Deltagelse i årsafslutning
  • Skabe og udvikle gode relationer med leverandører

Indenfor det næste år vil AP systemet blive udskiftet.

Din profil

Som person er du imødekommende og god til at kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt, men trives også med teamwork og sparring. Er ansvarsfuld, pligtopfyldende og tager ejerskab for dine opgaver. Du er omhyggelig, har øje for detaljer og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Du er typen, der...
… motiveres af forandringer. Du er nysgerrig, har et stort gå-på-mod og en positiv indstilling til tingene. Du har lyst til at sætte dit aftryk og være med til at udvikle både processer og din egen rolle.

Mere om dig:

  • Regnskabsuddannet og har en god regnskabsforståelse
  • Erfaring inden for kreditorbogholderi
  • Fortrolig med ERP-systemer, gerne erfaring Dynamics 365 og Navision samt Excel
  • Øje for automatisering og brug af AI
  • Stærke analytiske og problemløsningsevner 
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Dansk og engelsk i skrift og tale – andre nordiske sprogkompetencer er altid godt

 

Virksomheden tilbyder:

En spændende stilling i et engageret og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til et godt grin, hvor medarbejderne sætter en ære i at levere et godt resultat.  Virksomheden er professionel og ambitiøs. Der er fokus på udvikling, selvstændighed samt frihed under ansvar. Virksomheden tilbyder også en god frokostordning, massageordning, rabataftaler og sundhedsforsikring. Herudover er der gode parkeringsmuligheder, fredagsbar, sjove events m.m.

 

Ansøgningsproces:

Accountor er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Senior HR- og rekrutteringskonsulent Corinne Frey på 30 700 666.

 

Logo

Kreditorbogholder til spændende større virksomhed i Nordsjælland

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!