Selvstændig og fagligt stærk kreditorbogholder med masser af drive og energi til en af Danmarks største facility management virksomheder

Har du erfaring med kreditorbogholderi og kan du lide selv at tage initiativ og have ansvar for dine egne opgaver? Trives du i en hektisk hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden og opgaverne er varierende? Vil du udfordres fagligt i en virksomhed, hvor nøgleord som fleksibilitet, ansvar og bæredygtighed er en del af værdierne? Så er det måske dig Accountor søger for vores kunde Compass-Group, som er i rivende udvikling og vækst og derfor har brug for flere medarbejdere til finansteamet.

Som kreditorbogholder i Compass Group Danmark vil du være en vigtig tilføjelse til kreditorteamet på 4 medarbejdere inklusiv dig selv. I alt består Finance-afdelingen af 26 medarbejdere. Du vil referere direkte til virksomhedens Finance Manager, og vil i stillingen både have ansvar for dine egne opgaver samt agere backup for dine kollegaer i teamet. Der søges en selvkørende, stærk og robust profil, som kender opgaverne i et kreditor-/finansbogholderi og som forstår at prioritere sine arbejdsopgaver i en travl hverdag. Der vil være god mulighed for fleksibilitet og planlægning af opgaver.  

Dine primære ansvarsområder       

  • Håndtering af leverandørfaktura samt udsendelse til godkendelse
  • Bogføring og afstemninger
  • Kreditorbetalinger og opfølgning herpå
  • Styring af expense management/rejseafregninger og medarbejderudlæg
  • Månedlige afstemninger af leverandør kontoudtog
  • Afstemning af banker og balancekonti (En del afstemninger banker foregår i Adra Match)
  • Afskrivninger og anlægskartotek
  • Indberetning og afstemning af moms
  • Deltage i måneds- og årsluk
  • Oprette nye leverandører og den proces vi har med indkøb
  • Håndtering af fælles mail, samt telefonisk kontakt eksternt såvel som internt
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Ad hoc

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse, men praktisk erfaring vægtes langt højere end teoretisk baggrund
  • Vi forestiller os at du har minimum 5 års erfaring fra lignende stilling, gerne i en større international virksomhed
  • Du kommunikerer flydende på dansk og kan begå dig på engelsk på dagligdags niveau
  • Erfaring med MS-Excel, BC 365 og- eller andre ERP systemer

Personlige kompetencer
Vi søger en omstillingsparat, proaktiv og selvkørende profil, der har lyst til at arbejde som kreditor – og finansspecialist i en større vækstende virksomhed. Vi ser gerne, at du er en holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt og sikre kvalitet i arbejdsopgaverne. Det er vigtigt, at du formår at arbejde grundigt og detaljeret, men samtidig formår at skabe struktur og holde et godt overblik. Det forventes derfor, at du er godt bekendt i dit fag og har erfaring fra lignede stillinger.

Vi tilbyder
Et afvekslende og spændende job med fleksible arbejdstider, mulighed for 2 hjemmearbejdsdage og god worklife balance i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du bliver en del af et godt og dynamisk arbejdsmiljø med loyale kollegaer, tværgående samarbejde og faglige udfordringer.

Du tilbydes en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer inkl. Pension og koncernens attraktive personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, aktiv personaleforening, parkeringsmulighed og mange sociale arrangementer.

Vi er en familievenlig arbejdsplads med fokus på det hele menneske og gensidig fleksibilitet. På arbejdspladsen er der en fantastisk madordning, hvor dine kollegaer laver sund og lækker mad i personalerestauranten. Der er også mulighed for at købe morgenmad, lækre snacks og take-away til fordelagtige priser.

Hvis du finder stillingen interessant, bedes du sende din ansøgning og CV ved førstkommende lejlighed, da vi løbende vil afholde samtaler. Rekrutteringsprocessen administreres af Accountor Denmark A/S, Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte senior HR- og rekrutteringskonsulent Stig Bülow på 81102921.  
 
Global virksomhed med lokal forankring
Compass Group Danmark er en førende leverandør af facility management, catering og rengøring og servicerer en bred vifte af virksomheder på tværs af mange forskellige brancher. I dag opererer vi under disse varemærker: Food & Co, Eurest Facility Services og ESS. Vi er også et datterselskab af Compass Group PLC, en global servicevirksomhed med 500.000 medarbejdere i 45 lande.
  

Første ansøgningsdato:

Accountor Denmark A/S

Accountor er specialister i outsourcing inden for økonomi og HR. Accountor har 1800 ansatte i 6 lande. I Juli 2024, blev Accountor en del af Aspia Group, og sammen med Aspia er vi nu 3.000 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at lykkes ved at levere forretningsindsigt og rådgivning. Med hjælp fra vores venlige og talentfulde eksperter og moderne teknologi, er vi vores kunders pålidelige partner i alle faser af virksomhedens livscyclus.  Accountor deltager i FN’s Global Compact og følger den principbaserede tilgang til ansvarlig forretning. Vi har kontorer i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Holland og Ukraine. I 2023 havde Accountor Group en omsætning omkring €170 millioner.

Du kommer til at arbejde med frihed under ansvar med stor selvstændighed i planlægningen af dine arbejdsopgaver. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter til og hjælper hinanden. Der er meget fleksibilitet hos os og er du ambitiøs og søger udfordringer, kan du få lov til at prøve kræfter med mere end de vante opgaver på sigt. Der er samtidig rig mulighed for en sund work-life balance. www.accountor.dk

Telefon: +45 44 34 50 00
Sted: Rued Langgarrdsvej 8, 2300 København S
Logo

Selvstændig og fagligt stærk kreditorbogholder med masser af drive og energi til en af Danmarks største facility management virksomheder

Er du sikker på, at du vil trække denne ansøgning tilbage?

Gemmer ændringer
Gemmer ændringer
Gemt!